Hvornår skal man henvende sig til en a-kasse, og hvornår er fagforeningen det bedste sted at gå hen? Fortvivl ej – vi hjælper dig på vej.
A-kasse: Økonomisk støtte
A-kasser er først og fremmest dem, der udbetaler dagpenge, når man er arbejdsløs. Derudover tilbyder de sparring og rådgivning i forhold til at komme i job.
A-kasse står for arbejdsløshedskasse, og det primære fokus for a-kasser er at hjælpe arbejdsløse og/eller arbejdssøgende. Dette sker både gennem økonomisk støtte i form af dagpenge såvel som faglig sparring og kurser, der kan klæde en bedre på til at finde et relevant arbejde. Man betaler kontingent for at være medlem af en a-kasse.
Hvis man får et arbejde, vil det stadig være nødvendigt at betale kontingentet for at være medlem. Til gengæld har man en sikkerhed i at vide, at man som hovedregel kan få dagpenge, hvis man bliver arbejdsløs igen. Der kan dog være undtagelser til denne regel – såsom hvis man selv siger op flere gange inden for en kort periode.
Dagpenge
For at få udbetalt dagpenge skal man opfylde a-kassernes specifikke krav til bl.a. ens jobsøgning. Det indebærer fx, at man skal dokumentere et bestemt antal søgninger om ugen, at man har et opdateret CV og at man opfylder de øvrige betingelser som at tage til de obligatoriske møder.
Jobcenter
Jobcentre og a-kasser arbejder tæt sammen og er derfor også nemme at forveksle. Som regel er det på jobcenterets platform, Jobnet, hvor man skal dokumentere sin jobsøgning, og man har både møder med jobcenter og a-kasse.
Rådgivning
A-kasser har mange tilbud, man kan benytte i forhold til at optimere sin jobsøgning. De har fagfolk med speciale i jobsøgningsteknikker, CV-skrivning og information om arbejdsmarkedet, der kan hjælpe én på rette vej og hurtigere i job.
Find den billigste a-kasse
Sammenlign omkostningerne ved to a-kasser og find den billigste løsning.
Nuværende A-kasse
Ny A-kasse (Overvejet A-kasse)
Fagforening: Rettigheder og arbejdsforhold
Fagforeninger skal du tage fat i, hvis du har brug for juridisk eller anden assistance, der handler om dine arbejdsforhold eller dit arbejdsmiljø.
En fagforening kan være en kærkommen hjælpende hånd i situationer, hvor du har brug for et objektivt eller eksternt blik på en arbejdssituation. Det kunne være hjælp til lønforhandling eller faglig sparring.
Fagforeninger har oftest en hel række af professionelle fagfolk tilknyttet, og derfor er det bedst at vælge en fagforening inden for dit faglige felt, så du kan få specialiseret faglig hjælp og rådgivning.
Juridisk rådgivning
Uddannelse og netværk
Kontingent
Forskel på a-kasse og fagforening
Skal jeg være medlem af en a-kasse?
Den billigste rejseforsikring afhænger ikke kun af forsikringens pris, men også af din rejses varighed, destination, dit helbred samt af den ønskede forsikringsdækning. Sammenlign priser på nettet for forskellige udbydere. Du kan fx bruge Findforsikring.dk. Eksempler på udbydere med billige rejseforsikringer er: Europæiske ERV, Gouda Rejseforsikring og Alm. Brand.
Skal jeg være medlem af en fagforening?
Det er frivilligt, om man vil være medlem af en fagforening. Man behøver ikke at være det for at modtage dagpenge; der behøves kun et medlemskab til en a-kasse for at få dagpenge. Hvis du vælger at være medlem af en fagforening, har du mulighed for at sparre med professionelle omkring diverse relevante tematikker i dit arbejdsliv.
Hvornår skal du så bruge en fagforening og hvornår en a-kasse?
A-kasser er især rettet mod det økonomiske aspekt ift. dagpenge, hvor fagforeninger har en bredere vifte af ydelser og ting, de kan hjælpe med fx problemer af juridisk karakter.
Nysgerrig på mere?
Vi skriver om lidt af hvert på vores blog. Hop ind og tjek nogle af de andre indlæg ud!