Renters rente: Hvad er det, og hvordan beregnes det?

Renters rente kaldes også for rentes rente, sammensat rente eller kapitalfremskrivning. Hvis du har en opsparing eller investerer, vil det være relevant for dig at vide noget om renters rente. Så lad os kigge nærmere på det!

Renters rente mønter på bord

Rentes rente

Rentes rente er kort sagt, når du tjener renter på både din oprindelige opsparing og på de renter, der allerede er blevet tilskrevet. Det betyder, at dine penge kan vokse hurtigere over tid, fordi afkastet hele tiden geninvesteres. Det samme princip gælder for gæld, hvor renter påløber tidligere renter, hvilket kan få gælden til at vokse hurtigt, hvis den ikke afdrages.

Med andre ord: Du får ikke kun rente af din oprindelige opsparing eller investering, men også af de renter, du allerede har tjent. Dette skaber en sneboldeffekt, hvor dine penge vokser hurtigere over tid. Dine midler kan på den måde blive større uden ekstra indbetalinger.

Renters rente beregner

Beregn og få overblik over, hvordan din opsparing kan udvikle sig over tid.

Formel for renters rente

Der er forskellige at regne renters rente ud på, som bl.a. afhænger af, hvor hyppigt renten tilskrives.

 

Hvis renten tilskrives 1 gang om året, kan formlen se således ud:

Kₙ = K₀ × (1 + r)ᵗ

 

Alternativt kan formlen se sådan ud:

Kₙ = K₀ × (1 + r/n)ⁿ×ᵗ

 

Kₙ = den endelige kapital efter t / slutværdien

K₀ = startkapital / det oprindelige beløb / hovedstol

r = den årlige rentesats i decimaltal fx 5% = 0,05

n = antal rentetilskrivninger pr. år (1 for årlig, 12 for månedlig)

t = antal år

Beregn renters rente

For at beregne renters rente er det nødvendigt at kende de forskellige faktorer, som skal bruges i formlen ovenfor. Derudover er det vigtigt at understrege, at hvis man løbende indbetaler på kontoen, vil formlen se anderledes ud.

Eksempel på renters rente

Lad os tage et eksempel, hvordan vi beregner renters rente.

I eksemplet indsætter vi 10.000 kr. på en konto med 5% i rente i 10 år.

 

Formlen kommer derfor til at se sådan ud:

K₁₀ = 10.000 x (1 + 0,05)¹⁰ = 16.288 kr.

 

Du vil i dette tilfælde tjene 6.228 kr. på 10 år ved at have dine penge stående på en konto med 5% i årlig rente – uden at indbetale yderligere på kontoen.

Formel for renters rente med løbende indbetalinger

Hvis der løbende indbetales, ser formlen for at beregne renters rente sådan ud: 

Kₙ = K₀ × (1 + r)ᵗ + (B x ((1 + r)ᵗ – 1)) / r

 

Kₙ = den endelige kapital efter t / slutværdien

K₀ = startkapital / det oprindelige beløb / hovedstol

r = den årlige rentesats i decimaltal fx 5% = 0,05

B = den faste månedlige/årlige indbetaling

t = antal år

logo rådnu lyspære

Billig udbyder

Investeringsplatform
App / hjemmeside

Gratis oprettelse

logo rådnu lyspære

Populært valg

Investeringsplatform
App / hjemmeside

Gratis oprettelse

logo rådnu lyspære

Eksperterne anbefaler

Investeringsplatform
App / hjemmeside

Gratis oprettelse

Hvor bruges renters rente?

Renters rente bruges i flere finansielle sammenhænge, hvor penge lånes eller investeres. Det gælder fx ved opsparingskonti, aktieinvesteringer, pensionsopsparing og forskellige typer lån såsom realkredit- og boliglån.

Renters rente og investering

Termen ‘afkast’  bruges ofte i stedet for renters rente i forbindelse med investering. Det dækker over samme princip: at dine penge arbejder videre for dig, fordi både indskud og tidligere afkast løbende bliver geninvesteret.

Du kan styrke effekten af renters rente på flere måder:

  • Kom tidligt i gang: Jo før du begynder at spare op eller investere, jo mere tid får pengene til at vokse.

  • Geninvester dit afkast: Lader du udbytte og afkast blive stående i stedet for at hæve dem, vokser din investering hurtigere.

  • Vælg langsigtede og stabile investeringer: Fonde, solide selskaber og andre investeringer med stabilt afkast over tid giver gode forudsætninger for, at renters rente kan arbejde for dig.

Hvordan er renters rente relevant for dig?

Renters rente kan både være en fordel og en ulempe. På den ene side kan det få opsparinger og investeringer til at vokse markant over tid. På den anden side kan det få gæld til at løbe hurtigt op, hvis der ikke bliver betalt af på gælden løbende.

Ved gæld: Her er det vigtigt at være opmærksom på, at renter kan blive lagt oven i tidligere renter. Uden afdrag kan gælden derfor vokse hurtigere, end mange forventer.

Ved investering og opsparing: Jo længere tid dine penge får lov at arbejde, jo større bliver effekten af renters rente. Over tid kan det give et markant højere samlet afkast – også uden at du selv sætter ekstra penge ind.

At forstå renters rente giver dig et stærkere grundlag for at træffe kloge og langsigtede beslutninger for din økonomi.

Spørgsmål til investering

Hvad er renters rente?

Renters rente er et finansielt begreb, der betyder, at man ikke kun får renter på sin oprindelige opsparing/investering/gæld, men også på de tilskrevne renter. Dermed kan beløbet hurtigere vokse sig større.

Hvordan beregnes renters rente?

Renters rente beregnes ud fra din startkapital, din rente og antallet af rentetilskrivninger og år. Formlen kan ses længere oppe på denne side.

Hvad betyder renters rente?

Renters rente betyder, at der kan skabes en sneboldeffekt, hvor beløbet vokser hurtigere, jo længere de står. Dette gælder både for opsparing, investering og gæld.

hjerte

Nysgerrig på mere?

Vi skriver om lidt af hvert på vores blog. Hop ind og tjek nogle af de andre indlæg ud!

Scroll to Top